Te og opvask og en mand der sover efter julefrokost. Morgenmad om lidt og svigerfamilie senere. Med and. Som en forsinket Mortens aften, tror jeg. Mails der burde blive besvaret, men må vige pladsen for brunch og kaffe til den sovende mand når han bliver vågen. Min enlige langstilkede rose står i sin flaske og nikker og dufter fantastisk og kun mine øjne kan opfatte dens fløjlsrøde farve som den står der, kærtegnet af sollys der lige om lidt står op over hustagene.
